Sense frugt

Der findes ingen quick fixes til vejen mod varigt vægttab.

Men vejen dertil bliver så meget lettere, når vi følges ad.

Billedet er venligst udlånt af 10 klasse på Balletskolen i Holstebro.

Du er ikke alene

Hvordan kan du dulme svære følelser uden mad?

I dag brainstormede min datter på 15 år og jeg sammen, om andre måder at håndtere ubehaget ved følelser på end med mad.

Det var en fantastisk øvelse, hvor vi blandt andet talte om, hvad vi kan gøre, hvis vi er kede af det, og har lyst til at spise noget for at dulme ubehaget.

Her kom vi blandt andet frem til: 
Lyt til god musik
Se din yndlings film
Græde
Gå en tur i skoven
Danse
Snakke med sin mor 
Tegne.

Sofie lavede en idékasse, og har lavet billedet, som vi hænger op på køleskabet.

Heldigvis er følelser ikke farlige eller forkerte, og de hører med til det, at være menneske. Tør vi være i dem, så opløses de oftest af sig selv. Men det er rart med mange muligheder, hvis ubehaget bliver for stort.

Min idekassen

“Der er kage på arbejdet i dag, pyt - jeg spiser et stort stykke”

“Det skal fejres, så pyt - vi køber for 100 kr bland selv slik”

“Jeg er så træt, så pyt - jeg bestiller en pizza”

Hvis du kan kende dig selv i nogle af ovenstående udtalelser, så er det måske ved at være på tide, at du overvejer, på hvilken måde du bruger pytknappen.

Hvis du bruger pytknappen, efter du har spist noget du ikke havde planlagt, så er pytknappen et fantastisk redskab, til at få dig tilbage på sporet uden skyld og skam.

Men trykker du på pytknappen inden du spiser, så kan det meget let blive en tilladelse til at spise løs. Jeg kender det fra mig selv, når det er weekend, ferie eller hvis jeg har en dum dag eller når der er noget som skal fejres, så har jeg i perioder brugt pytknappen, som en tilladelse til eller undskyldning for, at få lov til at spise løs uden at tænke nærmere over det. Det bliver en slags sovepude, hvor jeg med pytknappen giver tilladelse til, at mine gamle vaner og tankegange blomstre op igen.

Hvis du opdager, at du er begyndt, at bruge pytknappen som en tilladende tanke, så prøv at være opmærksom på, hvad det er der sker. Det kan være en god øvelse, at skrive dine tanker ned, og næste gang du opdager, at du bruger pytknappen som en slags tilladelse, så forsøg at skab et mellemrum. Måske du kunne spørge dig selv “ Har jeg lyst til kagen på arbejdet, er det kalorierne værd?”. 
Du kan måske lave en aftale med dig selv om, at du kun spiser et stykke kage, den dag Helle har hendes helt fantastisk hjemmelavede kage med, mens du siger “nej, tak”, når Tina har kagen fra Bilka med.

Hvis du bestemmer dig for, at du har lyst og gerne vil nyde kagen, så er det jo ikke pyt, men et bevidst valg du træffer om, at du gerne vil nyde kagen. Prøv her at holde fokus på hele nydelsen, for så vil du måske opdage, at du ikke har brug for ret store mængder, før nydelsen begynder at dale.

Alt nyt er svært, fejler du, så vær nysgerrig og sig “Hov, hvad skete der?” og brug først pytknappen efter du er kommet til at spise noget, som du ikke havde planlagt, for at lukke ned for skyld og skam og komme tilbage på sporet med det samme.

Pytknappen

Drømmer du om at blive slank?

Jeg har hele mit liv drømt om at blive slank. Jeg drømte mig væk fra nuet og drømte om, at jeg kunne gå i kjoler, og se ud som kvinderne i bladene, samtidig med, at jeg kunne spise alt det jeg havde lyst til uden at tage på.

Jeg havde selv den klare overbevisning, at jeg tog på, så snart jeg kiggede på en guld karamel, imens slanke mennesker kunne spise lige præcist det, som de havde lyst til.

Min overbevisning blev til en undskyldning, for ikke at kigge på mine vaner og grunde til at jeg overspiste, og når jeg havde mest ondt af mig selv, så spiste jeg fordi mine tanker sagde, at det ikke var fair, at slanke mennesker bare kunne spise det de havde lyst til, så jeg skulle også have lov.

Jeg begyndte langsomt, at udfordre min egen overbevisning, og begyndte at analysere den. Jeg begyndte at lægge mærke til de slanke i min omgangskreds faktisk sagde: “nej tak” nogle gange, de spiste også langsommere end mig og levnede af og til. Da jeg begyndte, at være nysgerrig, opdagede jeg, at mange af de slanke også havde mange tanker omkring maden, og hvordan de kunne balancere.

Min overbevisning faldt for alvor til jorden da jeg hørte Morten Elsøes podcast, Myter om forbrænding (kan virkelig anbefales), og jeg begyndte at slippe min “det er så synd for mig tankegang”.

Og først her gik det op for mig, at min drøm om at blive slank og bare kunne spise alt det, som jeg havde lyst til var en utopi. Jeg blev i stedet nødt til at kigge på mine egne grunde til at spise, og det krævede, at jeg var villig til at kigge på mine gamle efterhånden automatiske vaner og overbevisninger.

Jeg begyndte, at fokusere på nuet og med en kæmpe støtte i ryggen fra både min familie, venner og Sense konsulenter fandt jeg en mellemvej, hvor jeg fandt et kompromis mellem min lyst og min fornuft. Et kompromis som jeg for resten af livet selv kunne leve med, og som gav mig livskvalitet. Jeg forstod at alle mennesker bliver nødt til at prioritere og engang imellem sige nej tak, samtidig med, at jeg ikke gjorde bestemte fødevarer forbudte, og jeg brugte Sense som et redskab til at give mig ro til at arbejde med mig selv. Vægttab er mega komplekst, og det med at udforske mine gamle overbevisninger er kun en del af processen, men det er en vigtig del.

Og ja, det kræver tålmodighed, tålmodighed, og tålmodighed for gamle vaner og overbevisninger er mega svære at bryde, og jeg kæmper stadig, og det er helt normalt.

Hvis du ikke kun drømmer om, men virkelig gerne vil opnå varigt vægttab, så vil jeg gerne guide og støtte dig i at finde den vej, som passer til dig og dit liv, hvor der også er plads til det du elsker, men med fornuftshatten på.

Kærlig hilsen Trine

VaneCoach, Sense Premium konsulent, Pædagog, Mentor i mad og psyke og kostvejleder.

Drømmer du om at blive slank

Hygger du dig med mad, når du er alene?

Prøv at vær nysgerrig og spørg dig selv, hvorfor du egentlig nyder slik, kage, is eller måske noget andet når du er alene?

Jeg har selv været der, men da jeg først begyndte, at være nysgerrig skete der noget.

Jeg har blandt andet lavet en byttehandel med mig selv om, at jeg kun spiser nydelseselementer, når jeg er sammen med andre og kan nyde oplevelsen med dem.
Når jeg så er alene hjemme, tager jeg en kop kaffe eller the, og gemmer kalorierne til senere.

Kærlig hilsen Trine

Hygger du dig med mad når du er alene