Havde du spurgt mig for to år siden, havde jeg kigget underligt på dig. Jeg var overhovedet ikke bevidst om, hvad en sort/hvid tankegang var, og at det blandt andet var denne tankegang, som forhindrede mig i at opnå et varigt vægttab.
Denne tankegang faldt mig helt naturligt, og jeg satte ikke spørgsmålstegn ved den.
Jeg fulgte dameblade, som delte mad op i lovligt eller forbudt. Jeg var enten på kur eller også spiste jeg rigtig meget af det, jeg ikke måtte, når jeg var på kur. Jeg dyrkede i perioder rigtig meget motion og i andre perioder intet motion.
Jeg startede på Sense og brugte det som en restriktiv kur, hvor jeg gjorde nydelses elementer forbudte.
Jeg drømte om dagen hvor jeg var i mål, så jeg kunne få lov til at spise sure kastanjer (slik) igen.
Mit gennembrud og den første gang jeg blev bevidst om, at jeg havde en sort/hvid tankegang, var da Jørgen fra Tankekost sagde: “Hvis du er så vild med sure kastanjer, så skal du da have det ind i din kost igen”..... Jeg var i chok, det kunne jeg da ikke, så ville jeg jo ikke tabe mig...
Men jo, det kunne jeg godt, det handler nemlig om mængderne og sammenhængen. Når min uges samlede kalorieindtag var i underskud, ja så havde jeg tabt mig, også selvom jeg spiste sure kastanjer, og en bonus var, at pludselig var de sure kastanjer ikke længere så lækre.
