Hvis du kan kende dig selv i nogle af ovenstående udtalelser, så er det måske ved at være på tide, at du overvejer, på hvilken måde du bruger pytknappen.

Hvis du bruger pytknappen, efter du har spist noget du ikke havde planlagt, så er pytknappen et fantastisk redskab, til at få dig tilbage på sporet uden skyld og skam.

Men trykker du på pytknappen inden du spiser, så kan det meget let blive en tilladelse til at spise løs. Jeg kender det fra mig selv, når det er weekend, ferie eller hvis jeg har en dum dag eller når der er noget som skal fejres, så har jeg i perioder brugt pytknappen, som en tilladelse til eller undskyldning for, at få lov til at spise løs uden at tænke nærmere over det. Det bliver en slags sovepude, hvor jeg med pytknappen giver tilladelse til, at mine gamle vaner og tankegange blomstre op igen.

Hvis du opdager, at du er begyndt, at bruge pytknappen som en tilladende tanke, så prøv at være opmærksom på, hvad det er der sker. Det kan være en god øvelse, at skrive dine tanker ned, og næste gang du opdager, at du bruger pytknappen som en slags tilladelse, så forsøg at skab et mellemrum. Måske du kunne spørge dig selv “ Har jeg lyst til kagen på arbejdet, er det kalorierne værd?”. 
Du kan måske lave en aftale med dig selv om, at du kun spiser et stykke kage, den dag Helle har hendes helt fantastisk hjemmelavede kage med, mens du siger “nej, tak”, når Tina har kagen fra Bilka med.

Hvis du bestemmer dig for, at du har lyst og gerne vil nyde kagen, så er det jo ikke pyt, men et bevidst valg du træffer om, at du gerne vil nyde kagen. Prøv her at holde fokus på hele nydelsen, for så vil du måske opdage, at du ikke har brug for ret store mængder, før nydelsen begynder at dale.

Alt nyt er svært, fejler du, så vær nysgerrig og sig “Hov, hvad skete der?” og brug først pytknappen efter du er kommet til at spise noget, som du ikke havde planlagt, for at lukke ned for skyld og skam og komme tilbage på sporet med det samme.