Detaljer

Kender du det, at du synes du har fulgt Sense principperne 100% i den sidste uge, og når du så træder op på vægten ved din konsulent, så siger den plus 300 gram?

Jeg kender det alt for godt, og ofte, så fulgte der nogle ret negative tanker med. Jeg tænkte, at så kan det også være lige meget, jeg er en fiasko, måske mangler jeg fedtstof eller andre demotiverende tanker, som efterfølgende førte til, at jeg på vej hjem fra konsulenten, kørte forbi den nærmeste Mc Donalds og tog take away med mig hjem, herefter kom der slik på bordet når ungerne var puttet, og sådan kunne mit mønster faktisk fortsætte i flere dage.

De tanker jeg fik, og stadig kan få er helt normale, jeg vidste bare ikke hvordan jeg kunne ændre dem, for det havde jeg aldrig fået redskaberne til. 
Men da jeg først blev opmærksom på, at tankerne var automatiske, og ikke var helt rigtige, og at jeg skulle være nysgerrig, og prøve at finde alternative tanker, så begyndte mit mønster at ændre sig. 
En mere motiverende tanke for mig er, at det er helt normalt, at have en uge, hvor vægten går lidt op. Så ved jeg jo egentlig godt, at mit vægttab vil være der næste uge, hvis jeg er tålmodig, og bliver ved med at leve efter Sense.

Fødder på vægt

Detaljer

Jeg har det egentlig meget skidt med før og efter billeder. Men begge billeder er en del af mig, og vigtige dele af min historie. Så jeg vil ikke skamme mig over den jeg var.

Min hverdag var dengang forbundet med voldsom skam og en meget enten eller tanke gang. Jeg blev sat på min første kur, da jeg var 3 måneder gammel, og sådan har største delen af mit liv været, altså enten på streng kur eller også spiste jeg alt det, jeg havde forbudt mig selv.

I dag har jeg fundet en mellemvej, hvor intet længere er forbudt. Det sjove er, at det ligeså langsomt er gået op for mig, at mellemvejen gælder i alle dele af livet, og det er dejligt befriende.

Jeg bruger Sense som et redskab til at styre min kost, og det har virket for mig på den måde, at jeg ikke længere tænker på mad hele tiden, hvilket har givet mig ro. Den ro har jeg brugt til at arbejde med den mentale del, som også er en vigtig del af at opnå varigt vægttab.

Jeg har fundet ud af, at en af mine vigtigste personlige værdier er eventyr, og her har mit vægttab givet mig mere energi til at nyde endnu flere eventyr.

Faktisk har jeg set hele mit vægttab, som en positiv proces, hvor processen har været vigtigere end produktet. Men selvfølgelig er det skønt, at jeg er kommet i mål.

Kunne du også tænke dig, at ændre din historie, så vil jeg gerne hjælpe dig. Vi er nemlig stærkere sammen.

Kh Trine
Certificeret Sense konsulent, Mentor i mad og psyke, VaneCoach og kostvejleder med speciale i vægttab.

Trine før og efter

Detaljer

Nu er det påske, og det er for mange kædet sammen med ferie og påskefrokoster.

Måske er påsken også kædet sammen med lidt frygt for "at falde i", og du har måske overvejet, at medbringe salaten til påskefrokosten eller måske endda overvejet at takke nej, tak, fordi du ikke helt kan overskue, hvad der kommer til at ske med alle de fristelser, som påskebordet byder på?.

Jeg kender det for mig selv, og "faldt jeg først i", så kunne det også være lige meget, så spiste jeg alt det, som jeg havde gjort "forbudt" samtidig med, at jeg vekslede mellem at dunke mig selv oveni hovedet, og sagde til mig selv, at det er okay, jeg starter bare op på kur efter påske igen.

Men har du overvejet, at der er en mellemvej mellem 100% Sense og så kan det også være lige meget tanken?

Jeg vil i år nyde påskeferien, hvor jeg vil fokusere på de gode samtaler, grin og nærvær og så vil jeg mærke efter hvad jeg har lyst til, og hvad jeg rent faktisk ikke har lyst til, og skulle jeg komme til at spise noget, som ikke er planlagt, så vil jeg nyde maden, sige pyt og gå videre uden tanken, at så kan det også være lige meget.

God påske

Påske kaniner krammer

Detaljer

Jeg har gennem største delen af mit liv, haft det virkelig dårligt med at spise is, kage og slik blandt andre mennesker, fordi en mand engang sagde til mig, at jeg var for tyk til at spise is. Jeg følte mig enorm skamfuld, og det ramte mig dybt. Derfor spiste jeg i stedet i smug, meget hurtigt, og uden at nogen vidste det. 
Jeg har gennem åbenhed, mod og gode relationer, arbejdet så meget med min egen skamfølelse omkring denne episode, at jeg ikke længere vil skamme mig over at nyde is blandt andre mennesker. Hvorfor skulle jeg egentligt gå rundt og skamme mig, over det som manden sagde til mig, det sagde i virkeligheden mere om ham end om mig.

Men alligevel kunne det være rart, hvis folk begyndte, at tænke over hvad de siger til andre mennesker. For ord kan gøre ondt.

Pige med is

Detaljer

Jeg kan for mit eget vedkommende sige, at jeg en stor del af mit liv har spist på følelsen af skam, utilstrækkelighed, kedsomhed og stress, det har ført til mange overspisninger, især i form af smugspisning, hvor jeg simpelthen gemte alle efterladenskaber langt væk, så mine omgivelser ikke opdagede det.

Først da jeg begyndte at arbejde med, om jeg spiste på andre følelser end sult, ja, så gik det op for mig, at det gjorde jeg da vist, og at det faktisk også er helt normalt.

Da jeg først blev bevidst om mine spisemønstre, og hvilke følelser jeg spiste på, så fandt jeg ud af, at mad slet ikke var løsningen, maden var kun en kortvarig lindring af mine følelser. Jeg blev nødt til at acceptere og nysgerrigt udfordre mine følelser, og finde andre måder, at håndtere dem på. Nogle gange trænger jeg bare til en pause, og her kan et lille spil eller en gåtur hjælpe meget mere end mad. Andre gange trænger jeg til et kram eller noget egen omsorg.

Jeg har også arbejdet nysgerrigt med min skamfølelse, som dukkede op, når jeg spiste i samvær med andre mennesker. Før spiste jeg i smug, og spiste ikke så meget sammen med andre, da jeg var pinlig og skamfuld over, at de måske ville tænke, at jeg var for tyk til at spise "slik, kage eller andre i min bevidsthed "forbudte" madvarer. Den følelse har jeg virkelig arbejdet med, og jeg har lavet en aftale med mig selv om, at jeg kun nyder nydelses elementer, når jeg er sammen med andre. Det var i starten meget grænseoverskridende for mig, men i takt med, at jeg også har lært, at intet behøver at være forbudt for mig, så kan jeg pludselig nyde maden i moderate mængder i selskab med andre mennesker, og det er så befriende.

Kaffe med hjerter