Havde du spurgt mig for to år siden, havde jeg kigget underligt på dig. Jeg var overhovedet ikke bevidst om, hvad en sort/hvid tankegang var, og at det blandt andet var denne tankegang, som forhindrede mig i at opnå et varigt vægttab.

Denne tankegang faldt mig helt naturligt, og jeg satte ikke spørgsmålstegn ved den.

Jeg fulgte dameblade, som delte mad op i lovligt eller forbudt. Jeg var enten på kur eller også spiste jeg rigtig meget af det, jeg ikke måtte, når jeg var på kur. Jeg dyrkede i perioder rigtig meget motion og i andre perioder intet motion.

Jeg startede på Sense og brugte det som en restriktiv kur, hvor jeg gjorde nydelses elementer forbudte.

Jeg drømte om dagen hvor jeg var i mål, så jeg kunne få lov til at spise sure kastanjer (slik) igen.

Mit gennembrud og den første gang jeg blev bevidst om, at jeg havde en sort/hvid tankegang, var da Jørgen fra Tankekost sagde: “Hvis du er så vild med sure kastanjer, så skal du da have det ind i din kost igen”..... Jeg var i chok, det kunne jeg da ikke, så ville jeg jo ikke tabe mig...

Men jo, det kunne jeg godt, det handler nemlig om mængderne og sammenhængen. Når min uges samlede kalorieindtag var i underskud, ja så havde jeg tabt mig, også selvom jeg spiste sure kastanjer, og en bonus var, at pludselig var de sure kastanjer ikke længere så lækre.

Sort hvid tankegang

Det er ikke altid, at jeg har glædet mig til at få min aftensmad.

I perioder hvor jeg forsøgte at styre min mad, ved hjælp af kontrol, så bestod min aftensmad kun af kød og grøntsager. I andre perioder spiste jeg så meget, at jeg efter aftensmaden følte mig enorm skamfuld.

Jeg spiser kun tre gange om dagen nu, og for mig har det, været en enorm lettelse.

Men i starten var jeg ærligt skræmt, for det betød også, at jeg blev nødt til at slippe min kontrol og i stedet begynde at lære, at mærke efter, hvad jeg havde brug for, og hvor sulten jeg rent faktisk var, og jeg måtte endda få kartofler og sauce.

Ved at følge Sense vidste jeg, at min krop fik den næring, som den havde brug for, og jeg kunne begynde at slappe af, og følte ikke længere panik, når jeg stod foran et restaurant besøg. Pludselig begyndte jeg at glæde mig til min aftensmad, og jeg skammer mig ikke engang over at sige det.

Aftensmad og glæde

Kender du tanken om, at I weekenden skal jeg til fest eller jeg synes jeg er inde i en dårlig perioder, så min motivation er ikke eksisterende, og så kan det også være ligemeget, så venter jeg med min nye livsstil indtil jeg er på den anden side?

Sådan har jeg haft det. Men dårlige perioder, fester og travlhed er en del af livet, og det er en del af din proces. Din motivation vil variere, det er helt normalt.

I stedet for at give op, så bliv ved, nedjuster dine forventninger og tag i stedet bitte små skridt

Når du så er på den anden side, så kan du jo altid skrue lidt op igen, for bliver du ved, ja så vil du også komme stærkere ud på den anden side.

Varigt vægttab og weekend

Kender du tanken?

Det er sommerferie, men også et af de tidspunkter, hvor jeg gik allermest i panik.

For nu gik det lige så godt med mit vægttab, og hvordan skulle det så gå når jeg fik ferie, og vi skulle have drinks, hygge og buffetmad?

Præcis den samme tanke kom sjovt nok også op på mit hold i går, og det er helt normal.

Men hvordan takler man det? Er det ved, at forbyde sig selv drinks, is eller tage sin egen mad med på ferien? Hvor lang tid vil det holde, og hvad sker der så?

Jeg ville holde til det et par dage, hvorefter jeg ville give efter, drikke en drink, og få tanken “ at så kan det også være ligemeget, så kan jeg ligeså godt gå “all inn”.

Men hvad nu hvis du måtte få en drink og en is hver dag på din ferie, hvad ville der så ske?

Hvis du har fokus på din nydelse og din sult og mæthed, så kan drinks og is sagtens indgå som del af din ferie. Du skal finde en mellemvej.

Så nyd ferien, lad roen falde på, og plej dine relationer. God ferie

Sommerferie drink

I mange år, har jeg troet at min overvægt, udelukkende var min egen skyld. Jeg havde en svag rygrad og jeg skulle jo “bare” tage mig sammen, lukke munden og lette røven, som der er en meget brugt vending i samfundet.

Flere kommenterede det endda højlydt overfor mig, at jeg var tyk. Jeg husker en fest, jeg engang var til, hvor alle kvinderne talte om hvor ulækkert det var, at være overvægtig, og at det var utroligt at overvægtige ikke bare kunne tage sig sammen. Jeg sad mussestille, og tænkte, at det jo nok var rigtig, det var min egen skyld, jeg var en fiasko, dum, fed og grim. Det hjalp ikke synderligt på det, da en af kvinderne vente sig om mod mig, og sagde “‘Ja, det er jo ikke for at chikanere dig”

Skammen over at være overvægtig har været en af årsagerne til, at jeg har kørt rundt i en ond spiral, hvor jeg i perioder levede af vandmeloner, Nupo eller kål. Efterfulgt af perioder af håbløshed, jeg havde åbenbart en rygrad som en regnorm, men jeg ville ikke vise det overfor andre, så jeg spiste i smug, for at dulme mine skamfulde følelser over at være overvægtig, altså lige indtil jeg fik mine selv bebrejdende tanker og begyndte på nupo igen.

Kunne vi ikke blive enige om, at stoppe heksejagten på de overvægtige, det eneste det medfører er skam, og skam har for mig været en følelse, jeg forsøgte at dulme med mad. Jeg tror de fleste overvægtige kender den følelse, og den er ikke rar.

Jeg har igennem det sidste år, fået et stort indblik i hvor kompleks overvægt er. Jeg ved i dag, at jeg ikke havde en rygrad som en regnorm, og min skam over min overvægt er væk. Jeg har fået de rette redskaber og med den rigtige støtte er det lykkedes mig at finde en mellemvej.

Men selvom jeg er nået i mål, så står jeg bag alle overvægtige, som jeg til enhver tid vil forsvare. De er nemlig præcis lige så dygtige, viljestærke, ansvarsfulde, smukke og dejlige som alle andre.

Heksejagt bål